Knitlidt
Aeris Skirt Junior
Aeris Skirt Junior
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Aeris Skirt Junior (latinsk: ”luft” nederdel junior) er en enkel, luftig og hurtigt strikket nederdel. Nederdelen er strikket i strømpegarn og mohair, som gør nederdelen slidstærk og derfor let anvendelig i hverdagen. Nederdel strikkes rundt, oppefra og ned og er strikket med tyskervendinger, som gør nederdelen en anelse længere og bagpå. Længden kan justeres efter behov og strikkes længere/kortere. Nederdelen på billedet er str. 5-6 år.
Størrelser: 1½ (2) 3-4 (5-6) 7-8 (9-10) 11-12 år
Nederdelens mål Omkreds talje: 42-46 (46-50) 50-54 (54-58) 58-62 (62-66) 66-70 cm
Længde: 21 (24) 27 (30) 34 (36) 38 cm (inklusiv ribkanter)
Strikkefasthed (efter vask og blok): 18 masker x 24 pinde glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40 cm) og rundpind 5 mm (60 cm)
Garnforslag: 50 (50) 60 (60) 70 (70) 80 g Jawoll fra Lang Yarns (50 g = 210 m) strikkes sammen med 25 (25) 30 (30) 35 (35) 40 g Kid Color fra Lang Yarns (25 g = 230 m)
eller 50 (50) 60 (60) 70 (70) 80 g Arwetta fra Filcolana (50 g = 210 m) strikkes sammen med 25 (25) 30 (30) 35 (35) 40 g Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m)
eller 50 (50) 60 (60) 70 (70) 80 g Meilenweit fra Lana Grossa (50 g = 200 m) strikkes sammen med 25 (25) 30 (30) 35 (35) 40 g Silkhair fra Lana Grossa (25 g = 210 m)
Elastik: Bredde: 1,5 (1,5) (1,5) (1,5) 2 (2) 2 cm bred elastik til linningen (længden står i opskriften)









