Elsa Headband
Elsa Headband
Elsa Headband (Elsa Pandebånd) er et pandebånd med et vinter-inspireret isblomst mønster, som er perfekt til efterårs- og vinterbrug. Pandebåndet strikkes rundt med isblomstmønsteret på ydersiden og én farve på indersiden. Hav in mente at pandebåndet bliver løsere i brug, når du vælger størrelse. Pandebåndet på billedet er strikket i str. 1 (modellens hoved er 54 cm) og i farverne “Midnight Blue” London Merino fine fra Mayflower og ”Flipperfest” Håndfarvet ekstra fin merinould fra Minkreative Verden.
Størrelser: 1 (2) 3
Mål: Passer til følgende hovedmål 52-56 (56-60) 60-64 cm
Bredde: 9 (9) 9 cm
Strikkefasthed (efter vask og blok): 34 m x 33 p mønsterstrik på pind 3 mm med magicloop-teknik = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (min 60 cm, hvis du strikker med magic loop teknik) eller strømpepinde 3 mm
Garnforslag: 80 (90) 90 g Jawoll fra Lang Yarns (50 g = 210 m)
eller 80 (90) 90 g London Merino fine fra Mayflower (50 g = 175 m)
eller 80 (90) 90 g Håndfarvet ekstra fin merinould fra Min Kreative Verden (50 g = 175 m)
Farvefordeling med tre farver: 40 (40) 40 g Jawoll til bundfarve (mørkegrå i mønsterdiagrammer), 30 (40) 40 g til mønsterfarve 1 og ribkant (lysegrå i mønsterdiagrammer), 10 (10) 10 g til mønsterfarve 2 (lyseblå i mønsterdiagrammer).
Farvefordeling med to farver: 40 (40) 40 g Jawoll til bundfarve (mørkegrå i mønsterdiagrammer), 40 (50) 50 g til mønsterfarve 1 (lysegrå/lyseblå i mønsterdiagrammer) og ribkant.